Ræven tog hende. Hvordan skulle hun ellers forsvinde ud af den blå luft fra det ene øjeblik til det andet? Min egensindige vil-du-se-min-røv-kat skulle egentlig have heddet Karla. Hun var opdraget med nussepligt. Det var aftalen. Om det så bare var 30 sekunder. Faktisk blev nussepligten gensidig med årene. ...
Smager grønne øjne godt? Hvorfor er havet så salt? Og hvordan forvandler man uld til skjorter på bare tre nætter? Norden er rig på eventyr. Magiske vejvisere der siger underlige ting. Eventyrhelte og frimodige heltinder der følger deres egen næse. ...
I sin profession af skvaldernisse, var Abelone Nissekone i hestehalen af Cirkusdirektør K. Klovn, da han det fruens år sommeren 2020 trodsede koronakulleren, og sprang udi drømmen som gøgler på livets episke landevej. Med de to roooolige heste, "Smukke Claus" og "Madam Mette" som fortrop, klibbedi-klabbede de afsted med 5 km/t for at undersøge drømmenes praktiske realiteter. Hermed en opfordring til at slutte op om gøglerkaravanen næste år sommeren 2021.
Kender du nogen der vil have et hestetrukken cirkus på besøg? I sommerhalvåret tjener Abelone Nissekone sine gryn som ret praktisk husnisse hos cirkusdirektør Karsten Klovn fra Cirkus Bella Donna. Men har hun altså fået coronakuller. Med talegaver og ...
"Sjamanens sang" er en hyldest til naturen - en bøn om balance og forbundethed med den skønhed og kraft vi alle er en del af. Den er skrevet på norsk af Eirik Myrhaug, og synges på norsk. Med "Vindmandens" velsignelse beder vi til at sangen får stærke vinger, som en luftpost med kærlig hilsen til de næste syv generationer.
Sangen er to vers fra digtet Sigrdrivamal, også kaldet Sigerdrivas Sang, fra Den Poetiske Edda. Jeg har en intention om at skabe opmærksomhed på værdien af hyldestsange, kraftsange, takkesange og bøn m.fl. på nordiske sprog; til årstidsceremonier såsom solhverv og jævndøgn og andre sammenhænge hvor ånden og ilden er i centrum af kredsen.
Man kan undre sig over får! Og det gør to forskere fra hver sin side af Øresund. I arkæologien myldrer det med knoglefund fra får, og i de nordiske guders Asgård er der masser af husdyr. Men fåret glimrer ved sit fravær i både forskningen og i myterne. Og det selvom det har dannet makkerskab med mennesket siden bondestenalderen og spillede en stor økonomisk rolle i germansk jernalder.
Om det nyttige får blev slæbt med over oceanerne, kan vi kun gætte på? Men vi ved så meget, at vikingerne ikke var kommet langt uden et velskabt, velkonstrueret sejl. Hør om 'Den Onde Klud', hestemankefedt og hvad der skal til for at klæde en sømand varmt på, når skipperen, væveren, bådebyggeren og tekstilforskeren fortæller fra hver deres hjørne af Skjoldungens uldsejl.
Få indblik i Naturhistorisk museums knoglekasser, hør dyrepassere i Sagnlandet Lejre flytte rundt på levende dyr, og gå med på opdagelse i kvartærzoologiens 130.000 års historie. Vi er med backstage når dyrepasser Mia Carlsen og hendes kolleger i Sagnlandet Lejre muntert flytter rundt på de meget levende dyr. Sammen med assisterende kurator Kristian Murphy Gregersen går vi på opdagelse i den kvartærzoologiske samling, der blev grundlagt i midten af 1800-tallet. En uvurderlig samling på blandt andet 5-10 millioner stumper og knogler fra 130.000 år af Danmarks historie. Samlingen bygger på fund fra oldtidens køkkenmøddinger, og er den dag i dag højt værdsat i internationale forskerkredse, og udvides stadig med nyt materiale.
I en tour de force gennem eddaens digte deler religionshistoriker Maria Kvilhaug ud af en sjælden indsigt i denne gamle åndelige tradition, og ordkløver gamle ord som Audhumbla. En litterær nordisk kulturarv, Maria Kvilhaug mener kan måle sig med pyramiderne, ne Henge såvel som store litterære værker som Mahabarata og Rig Veda. Er urkoen Audhumbla, der dukker frem af skabelsesberetningen i den nordiske mytologi, i familie med den urokse der dukker op på vores nordlige breddegrader efter sidste istid? Og hvad har Audhumbla at gøre med poesidrikken, eller mindesøllet, som vikingerne kalder deres honninggærede mjød?
Med stor kreativitet udviklede jægere i stenalderen redskaber for at få tunge dyr nedlagt og fragtet hjem til klanen. Sagnlandet Lejre går nye veje i formidlingen af arkæologi. Sammen med oldtidsarkæolog Laurent Mazet og hans karakter "stenalderjægeren Rana" får vi et unikt og levende indblik i stenalderjægerens verden. Man forstår stenalderjægerens fascination af uroksen: Et stort kraftigt, adræt urdyr, 2 meter over ryggen, med massive knogler og smukke, tykke buede horn. Med stor kreativitet og sans for innovation har stenalderjægerne udviklet værktøj og redskaber til forarbejdning af mad, tøj, skind og våben. Men hvordan nedlægger man en tonstung urokse, med en lillebitte flintepil?
Hvorfor er en god ko en gammel ko? Og hvordan kalder man på en tonstung okse? I Sagnlandet Lejre har uroksens efterkommere en stor rolle i formidling og naturpleje. Den første podcast i serien om Uroksen, handler om de sidste 100 år og avlen af heck-kvæget, en nulevende "wanna-be-urokse". Til heck-kvægets historie hører ikke kun fortællingen om avl, racerenhed og den nazistiske Hr. Himmlers fornøjelse ved at skyde okser fra terassen, - men også fortællingen om en eminent naturplejer der kan gå ude året rundt. Vi skal sammen med dyrepasser Mia Carlsen møde uroksens fjerne efterkommere i den levende fortid i Sagnlandet Lejre, tæt ved Roskilde på Midtsjælland.
Efter sidste istid fandt uroksen vej til vore himmelstrøg, men forsvandt i jernalderen. Kom med på Nationalmuseet i en jagt efter fortællingerne i uroksens gamle knogler. Hvordan havnede en hel urokse i et mosehul ved Vig for ca. 10.000 år siden? Hvad kan en uroksetand gøre for en kvindelig stenalderjæger? Og hvad fortæller et stykke knoglekunst af en urokse fra Ryemarksgård os om de første mennesker på de nordlige breddegrader? Sammen med oldtidsarkæolog og museumsinspektør Peter Vang Petersen er vi på jagt efter uroksens fortællinger fra nogle af de fineste fund fra jægerstenalderen.
Søsætning af Molich X-meter på Hundested Bådeværft. "Kaffemøllen" er en hånddreven donkraft fra industrialiseringens kronede dage, og den daglige udfordring på Hundested Bådeværft. Bådebyggeren giver os et indblik i de gamle haller med stolte traditioner i dansk bådebyggeri - ikke mindst værftets egen Molich 10-meter (Molich X-meter).
